Til forsiden
Ny institution
Børnehaven
Madordning
KALENDER
Forældreudtalelser
Elevudtalelser
OM SKOLEN
INDMELDELSE
BESTYRELSEN
STØTTEFORENING
GL. ELEVFORENING
HVEM ER VI?
Skoleskema
FASE 1
FASE 2
TUEN - SFO
Værd at vide...
Kontakt os
Søg


Værd at vide ...

Brug ordlisten eller søgefunktionen nederst på siden til at finde svar på det, du søger.

 

Afgangsprøver

Vi tilbyder Folkeskolens Afgangsprøver på lige fod med folkeskolerne. Skolen har censordeling med de øvrige skoler i Billund Kommune.

 

Biblioteket

Skolen råder over et mindre bibliotek. Som supplement låner vi bøger på kommunebiblioteket, ligesom vi låner undervisningsmaterialer på Amtscentralen på lige fod med kommunens andre skoler.

 

Bøger

Vi har anerkendte bogsystemer til alle fag på alle klassetrin. Eleverne bliver registreret for de bøger de låner, og såfremt bøgerne ikke bliver afleveret ved skoleårets afslutning, fremsender vi en regning på tilsvarende nypris.

 

Børnehaveklasse

Vores børnehaveklasse har til huse i vores indskolingsbygning. De har stort samarbejde med de øvrige klasser i indskolingen. Tal- og bogstavindlæringen påbegyndes i børnehaveklassen. I børnehaveklassen følges Fælles Mål, som er undervisningsminiteriets rettesnor for, hvad eleverne på dette klassetrin skal gennemgå.

 

EDB

Vi har flere computerrum, og en del bærbare computere, til brug i undervisningen. Vi råder desuden over et antal projektorer, digitale kameraer m.m.

 

 

Erhvervsvejledning

Skolens UU-vejleder hedder Lars Stampe Kristensen og er tidligere lærer fra 10. klassesskolen her i byen. Lars er også UU-vejleder for Vestre Skole samt Enggårdsskolen i Billund. 

Lars træffes bedst på mail: lars.stampe@skolekom.dk.

 

Forsikring

Skolen har en elev-Ullykkesforsikring der dækker;

  • indvaliditet; 334.038 kr.
  • tandskade; 5.000 kr.
  • Briller; selvrisiko 200 kr.

 

Forældremøde

Der afvikles forældremøde to gange årligt i alle klasser. Et forældremøde med et fagligt indhold og et med et mere socialt. I forældremøderne deltager som minium klasselæreren.

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde er central for skolen og vi forventer et gensidigt samarbejde.

 

Friplads

Skolen tilbyder ikke friplads, men der ydes søskenderabat efter gældende regler. I særlige tilfælde kan der søges om nedsat forældrebetaling. Ansøgning sendes i så fald til skolens bestyrelse.

 

Glemte sager

Glemte sager opbevares i omklædningsrummet ved gymnastiksalen. Ikke afhentede sager gives til genbrug ved skoleårets afslutning.

 

Idrætsundervisning

Skolen tilbyder både idræts- og svømmeundervisning. Vi har egen gymnastiksal, men benytter os også af andre større haller, samt svømmehal og udendørs idrætsanlæg.

 

Hæfter

Skolen udleverer hæfter i fornødent omfang. Såfremt en elev har et ekstraordinært forbrug, forbeholder vi os ret til at fakturere hjemmet for ekstraforbruget.

  

Indmeldelse

Indmeldelse kan ske ved at kontakte skolen på telefon 75 32 09 22 for aftale om rundvisning og samtale.

 

Lejrskoler

Skolen arrangerer lejrskoler på udvalgte årgange. Lejrskolerne er rent forældrefinansierede. Skolen betaler kun lønudgiften. Der fritages ikke for deltagelse i lejrskoler. Dette er en del af den pligtige undervisning.

  

Læseplaner

Skolen følger undervisningsministeriets udarbejdede læseplaner ”Fælles Mål”. Disse kan ses på undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk. Desuden udarbejder den enkelte lærer årsplaner for det enkelte fag. Se disse under de enkelte klasser.

 

Trivselsplan

Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Det gør vi eleverne klart når de begynder deres skolegang her på Grindsted Privatskole. Vi arbejder med at udvikle elevernes sociale kompetencer. Der  er etableret et trivselsråd på skolen med elevrepræsentanter fra 5. klasse og opefter.

 

Mobiltelefoner

Mobiltelefoner er slukkede i skoletiden. Mobiltelefonen kan dog anvendes i undervisningen efter aftale med læreren.

 

Morgensang

Alle skolens elever deltager i morgensangen hver morgen. Det er en del af skoletiden, hvorfor der er almindelig mødepligt. Til morgensang synger vi to sange samt fejrer fødselsdage, giver fælles beskeder m.m.

 

Påklædning

Skoleuniform har vi ikke, og særlige krav til elevernes beklædning har vi heller ikke. Dog har vi en holdning om, at alle – små som store – ikke skal gå udfordrende klædt. Vores ”motto” er derfor, fornuftig beklædning svarende til årstiden/aktiviteten.

 

Regler og normer

Skolens ordensregler forventes overholdt. Overtrædelse medfører henvendelse til hjemmet. Skolen og hjemmet finder i fællesskab frem til konsekvensen.

Vi forventer, at den enkelte elev passer sin ting, behandler kammerater og lærere ordentligt og i det hele taget opfører sig som en værdig repræsentant for Grindsted Privatskole.

 

Ringetider

Kl. 7.55 morgensang og undervisningen begynder

Kl. 9.25 – 9.50 frikvarter

Kl. 11.20 – 11.50 spisepause, spisesalen er åben 

Sidste undervisningslektion slutter kl. 14.10.

 

Røgfri skole

Vi er en røgfri skole. Ved overtrædelse kontaktes hjemmet af elevens klasselærer.

 

Skemaer

Se under punktet skemaer.

 

Skolefester

Vi har forskellige arrangementer som julefest, fastelavn m.m.

 

Skolegårde

 

Spisning

I spisepausen kl. 11.20 spiser alle i klassen sammen med den lærer, som klassen lige har haft. I den første pause må eleverne spise frugt og gnavebrød i klassen.

 

Skolemælk

Arla tilbyder skolemælk på lige vilkår med andre fri-, private- og folkeskoler. Mælken betales direkte til Arla, som så leverer til skolen.

 

Skolepenge

Henvisning til "Om skolen" 

 

Skoletandlæge

Skolen er tilknyttet skoletandplejen på Vestre skole. Vore elever får samme gratis tilbud, som eleverne i kommuneskolerne.

 

Sorgplan

Der er på skolen udarbejdet en sorgplan for både elever og personale. Denne kan ses ved henvendelse til forældrestyrelsen eller skolens kontor.

 

Specialundervisning

Vi yder specialundervisning i det omfang undervisningsministeriet godkender at yde tilskud til den enkelte elev.

 

Sundhedsplejerske

Skolens elever modtager det samme tilbud om sundhedsplejerske og skolelæge som eleverne i folkeskolerne.

Sundhedsplejens ydelser til skolebørn i skoleåret 2010/2011:

Tilbud til alle:

·

Børnehaveklasse: Indskolingsundersøgelse bestående af individuelle sundhedssamtaler inklusiv måling af højde og vægt samt syns- og høreprøve.

·

3. klasse: Sundhedssamtale individuelt eller i grupper

·

4. klasse: Måling af højde og vægt på alle

·

4. eller 5. klassetrin: Pubertetsundervisning

·

6. klasse: Sundhedssamtale individuelt eller i grupper, inkl. synsprøve

·

8. klasse: Udskolingsundersøgelse bestående af individuelle sundhedssamtaler inklusiv måling af højde og vægt samt syns- og høreprøve.

·

At børn og unge (individuelt og i grupper) gennem forskellige tilbud i løbet af skoletiden bliver i stand til at forholde sig til og handle i forhold til egen og andres sundhed

·

At tilbyde undersøgelser, der opsporer sygdom og/eller fejludvikling og henvise til udredning og evt. behandling

·

At opspore børn og unge med særlige behov og yde en forstærket indsats overfor disse i samarbejde med andre

·

At indhente viden om sundhedsforholdene i en klasse eller en skole med henblik på at kunne rådgive lærere, skolens ledelse og/eller kommunale samarbejdspartnere samt tage initiativ til relevante indsatser, der kan forbedre sundheden på individ og gruppeniveau.

 

Tilsynsførende

Se henvisning under Om Skolen

 

UdmeldelseUndervisningsplaner, delmål og slutmål

Udmeldelse fra skolen skal ske skriftligt på en udmeldelseblanket med en måneds varsel til udgangen af en måned.

 

http://www.faellesmaal.uvm.dk/

 

Valgfag

Fra 7. klasse tilbydes valgfag med 2 lektioner om ugen. Udbuddet varierer fra år til år. 

 

Vikarer

Skolen har faste vikarer tilknyttet skolen. Under lærers fravær er der altid vikar fra børnehaveklassen til og med 6. klasse. De øvrige klasser dækkes, såfremt vi har mulighed for det. Det tilstræbes, at vikarerne underviser, men afhængig af faget som skal vikardækkes, kan der måske ikke undervises i netop det fag. Vikardækningen vil kun ved sjældne lejligheder have karakter af tilsyn.

 

Ud over ovenstående samtaler og undersøgelser, vil der i det kommende skoleår blive afprøvet forskellige sundhedspædagogiske tiltag på forskellige årgange. Tilbuddene kan veksle fra sundhedsplejerske til sundhedsplejerske og dermed fra skole til skole. Der vil også blive afprøvet en form for åben konsultation på hver skole.

Sundhedsplejersken på den enkelte skole melder selv mere ud om disse tiltag i starten af det nye skoleår. De sundhedspædagogiske tiltag planlægges i samarbejde med lærerne på skolerne.

OBS ind- og udskolingsundersøgelser udføres af sundhedsplejersker fra skoleåret 2010/2011 (er tidligere udført af skolelæge).

Målet for skolesundhedsarbejdet er:

Kontakt til skolens sundhedsplejerske: se skolens hjemmeside eller sundhedsplejens hjemmeside (www.billund.dk/Børn og unge/Sundhedspleje)