

AKTIVITETER I TUEN - UGE 26 /col>/col>>/>/col>/col>>/>Mandag |
| Tirsdag |
| Onsdag |
| Torsdag |
| Fredag |
| 

Tuen, som er Grindsted Privatskoles skolefritidsordning har til huse i egne lokaler i tilknytning til den lille skolegård. Tuen er et pasningstilbud til alle elever fra børnehaveklassen til og med 3. klasse, og her er altid plads til skolens egne elever.
I Tuen kan dagen startes fra kl. 6.15, hvor vi åbner sammen med børnehaven. Her er der mulighed for morgenmad og en hyggelig atmosfære inden børnene sendes i skole lidt i otte.
Eftermiddagen starter efter endt skolegang – også her skaber vi en rolig og hyggelig eftermiddagsoase, hvor børnene hygger sig sammen i Tuens egne lokaler. Hver eftermiddag er der to voksne til at hygge om børnene og der er rig mulighed for at spille, læse, være kreativ, lege og tumle.
Tuen tilbyder blandt andet ofte ture ud af huset. Tuen tilbyder høj kvalitet i det pædagogiske arbejde med børnene og vi forsøger at beskæftige børnene efter lyst og formåen.
I ferien samarbejder Tuen med Privatskolens børnehave, Lindetræet. Og derfor kan vi tilbyde pasning i alle ferier, dog ikke mellem jul og nytår.
Tuens børn kan, ved et reelt pasningsbehov, passes de fire uger i sommerferien hvor Tuen har lukket. Dog mod en ekstrabetaling på 455,- pr. uge.
Dagen i Tuen slutter kl. 16.30, fredage dog kun til kl. 16.00.
Yderligere spørgsmål kan rettes til skolens kontor på 75 32 09 22 eller til afdelingsleder Rikke Kjær Jensen på 40 28 42 03.

| Ven og venindefest i Tuen i februar 2010 |

Det er en årlig tradition at holde ven og venindefest i Tuen, hvor alle må invitere en ven eller veninde med til fest. I år blev festen holdt i februar måned og temaet var kineserfest. 

 |